Nyt legat til eud-elever

Et nyt samarbejde mellem EUC Nordvestsjælland og Holbæk Håndværker- og Industriforening skal hædre både den faglige stolthed og fællesskabet endnu mere blandt elever på erhvervsuddannelser i Nordvestsjælland.

På EUC Nordvestsjælland gør vi en dyd ud af, at eleverne er stolte af deres fag, og det blev der taget endnu et spadestik til onsdag 31. januar 2018, hvor Holbæk Håndværker- og Industriforenings legat blev oprettet, da direktør for EUC Nordvestsjælland Steffen og formand for Holbæk Håndværker og Industriforening Mich Holmegaard smilende bekendtgjorde samarbejdet.

Det er et legat, som tildeles elever, der undervejs på skoleforløbet på EUC Nordvestsjælland har udmærket sig fagligt og personligt og har trådt i karakter både i forbindelse med faget men i lige så høj grad i forhold til kammeratskabet med de medstuderende. Alle kan således indstille kandidater, som de synes fortjener legatet.

Der uddeles i alt seks legater á 10.000 kr. (som en del af Varelotteriets puljer) på uddannelserne til elektriker, maler murer, tømrer, smed og struktør, og de gives i forbindelse med, at eleverne går til svendeprøve og i forvejen emmer af faglig stolthed.

Den skal legatet være med til at sætte en tyk streg under, så eleverne hædres for deres flotte arbejde. 

handslag mellem mich holmegaard tv og steffen lund kopi