Fuld sal til Åbent Hus

På EUC Nordvestsjælland har vi alt i alt 23 erhvervsuddannelser. Netop dem kunne unge og deres forældre høre alt om, da vi 8. januar 2018 holdt Åbent Hus i Holbæk fra 17.00 til 19.00.

Allerede 16.30 begyndte de første gæster at strømme ind på skolen, og 17.00 startede det officielle program med en fælles introduktion til skolen og til det at tage en erhvervsuddannelse. Med information om alt fra praktikperioder og fag til det sociale miljø og fremtidsmuligheder.

abent hus 8. jan 2

Nysgerrige gæster
Derefter var der oplæg rundt omkring på skolen med afsæt i vores forskellige fagretninger og uddannelser. Her kunne gæsterne stille alle de spørgsmål, de måtte have. 'Hvordan foregår praktikken på elektriker?' 'Er det særlig hårdt på eux?' 'Hvor lang tid tager det at blive ernæringsassistent'? Det var blot nogle af de spørgsmål, de nysgerrige gæster søgte svar på.

Det var en både spændende og informativ aften, hvor vi var glade for at kunne hjælpe de unge med at komme nærmere et velbegrundet uddannelsesvalg.

abent hus pa eux

Vil du vide mere om vores uddannelser? Find alle 23 her!