Elever præsenterede innovative idéer


Flere elever fra handelsuddannelserne har siden starten af september arbejdet på projektet ”Innovation Cup”. Innovation Cup er et innovationsprojekt, hvor eleverne i grupper har skullet tænke ud af boksen og komme op med nye idéer til produkter eller løsninger.

Inspiration fra Martin Alring
Til inspiration fik eleverne i starten af projektet besøg af en tidligere elev fra EUC Nordvestsjælland - Martin Alring. Han har haft – og har – gang i en masse innovative projekter og kunne derfor give eleverne et unikt og spændende indblik i, hvordan man kommer fra idé til projekt/produkt. 

Præsentation af idéer
Fredag 13. oktober var eleverne så samlet for at præsentere deres idéer for flere dommere. Udover selve idéen har eleverne også haft til opgave at lave en plan for, hvordan de ønsker at markedsføre deres idé, samt hvordan idéen økonomisk kan hænge sammen. Dommerne gik rundt blandt de forskellige grupper og blev præsenteret for alle de innovative idéer. Derefter blev der diskuteret og voteret blandt dommerne, så de kunne afgøre, hvem der skulle løbe med 1., 2. og 3. pladsen. 

Innovation cup deltager

Vinderne blev …
De dygtige vindere af 1. pladsen blev Mark Andersen og Christian Kronby Hansen, som havde arbejdet med det allerede eksisterende produkt Rejsekortet. De havde arbejdet med forskellige løsninger, som kan forbedre produktet. F.eks. en chip, som automatisk sørger for at tjekke folk ud. En økonomisk fordel for både de rejsende og DSB/Movia.

Innovation vinderne

Tillykke til Christian Kronby Hansen (tv.) og Mark Andersen, som vandt 1000 kr. for deres idé.